Pia Buxbom

Overfyldte rum og miljøer. Ind til benet skrabede omgivelser med kun et minimum af detaljer. Disse to kompositionelle yderpunkter danner kernen i mange af Pia Buxboms malerier.

Tag nu f.eks. ”En ny dag truer”. I baggrunden ser vi et hus, der mildt sagt er noget rodet og fyldt med alskens sager. Så meget faktisk, at selve husets konturer næsten er skjult. I forgrunden ses et par i noget, der ligner en traditionel bryllupshandling: det højtidelige øjeblik, hvor brudgommen bærer bruden over dørtærsklen til det nye hjem. Nu kunne dette hjem rent formelt godt være der, hvor vi beskuere befinder os, uden for billedets synsfelt. Kvindens skuffede blik antyder derimod, at det er huset i baggrunden, der er tale om. Ikke lige det, en ung kvinde i den giftemodne alder drømmer om: en mand med så meget rod i sit hus, at han må betegnes som en samler.

Titlen skærer denne skuffelse ud med tommetyk ironi.

”Ytringsfrihed” er på alle måder dette billedes modsætning. Her er der intet rod. Tværtimod hersker en næsten skræmmende orden. Synsfeltet er lukket ned af en mur i form af husfacade med vinduer og dør. Til venstre ses konturen af en menneskekrop med en lille taske. Stemningen er klaustrofobisk og trykket, hvilket understreges af den væltede stol. Er den resultatet af et forhør, hvor fangen er blevet tortureret? Er den antydede skikkelse til venstre forhørslederen eller bare en tilskuer, som senere er kommet forbi? Måske det også kunne tænkes, at stolen er et symbol på misforstået ytringsfrihed? At man selv har væltet stolen i raseri og nu vil have omverdenen til at tro, at ens indestængte aggressioner er det samme som ytringsfrihed?

Tolkningerne er det op til os at komme med. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at Pia Buxbom i sine malerier veksler mellem alvorlige emner som ensomhed, social nød, fordomme og manglende empati fra såvel det enkelte menneske som samfundet generelt og så billeder, der emmer af lune, overskud og en egen anarkistisk humor. Inspirationen kommer tydeligvis fra hverdagen. Fra ting og handlinger set i fjernsynet, på nettet, i avisen eller oplevet ude i det virkelige liv. Det er denne stemning af reaktion, som driver Pia Buxbom. Det oplevede skal ud. Ud i malerierne og ud til os. Kunst som kommunikation, det er i essensen i Pia Buxboms billedverden.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen