Avantgardekunst før avantgarden

Avantgardekunst før avantgarden

Glyptoteket iscenesætter Théodore Rousseau som arketypen på den moderne kompromisløse kunstner.

 

 

TOM JØRGENSEN

 

 

Glyptotekets udstilling med Théodore Rousseau sætter fokus på en faktor, de færreste tænker på, når de besøger et kunstmuseum: kunstkritikernes rolle i fortolkningen og vurderingen af kunstnere og kunstretninger. Barbizon-skolen, som Rousseau tilhørte, er således for det meste blevet beskrevet som ”proto-impressionister”. Kunstnere, der i Fontainebleau-skoven en lille togrejse fra Paris udviklede friluftsmaleriet i årene 1830-1860, men endnu uden den palet af rene ubrudte farver, som impressionisterne skulle udvikle.

 

Udvikling er et nøgleord, for mange kunstteoretikere, også den dag i dag, ser kunsthistorien som en slags evolutionslære, hvor kunsten og ismerne bliver stadigt mere udviklede for til sidst at ende i modernismens dyrkelse af ”den rene kunst”. Andre, mere marxistiske forskere, især i USA, deler kunstnere og kunstretninger op, alt efter hvor progressive de er. I begge tilfælde ses kunsthistorien som en slags træ, hvor sidegrenene repræsenterer ”uddøde” eller ikke-progressive kunstretninger, mens hovedstammen repræsenterer den sande, progressive eller videnskabeligt set mest udviklede isme – alt efter hvilket kunstsyn man har.

 

Svær at få hold på

Alt dette vil Glyptoteket og dets kurator, Line Clausen Pedersen, nu tage op til debat med denne udstilling. Og det på en måde, så det er os publikummer, som selv inviteres til at gøre opdagelserne. På udstillingen finder man nemlig ingen tekstplancher. Man får stukket en gratis folder i hænderne ved indgangen, der kort beskriver værkerne, men ellers er det meningen, at man skal bruge sine egne øjne. Gør man det, vil man kunne se, at Théodore Rousseau er en maler, der er mere end svær at få hold på. Billederne er simpelthen på tværs af kronologien malet på vidt forskellige måder. Landskaber er de alle sammen, men nogle er gennemarbejdede, andre er kun løst skitserede, nogle viser rødmende solnedgange, andre er nærmest helt monokrome, nogle ligner klassicistiske idyller, og andre svulmer af romantisk længsel efter at blive ét med naturen.

 

 

Mere radikal end Monet og van Gogh

Og, påstår Line Clausen Pedersen, præcis deri ligger det moderne ved Théodore Rousseau, og hun tøver ikke med at kalde ham for en mere radikal kunstner end både Monet og van Gogh. Da Rousseau levede, var optagelse på Salonen i Paris den ultimative blåstempling – og dermed den, der gav smør på brødet til fattige kunstnere.

 

I 1830’erne var kunsten imidlertid stadig inddelt i forskellige hierarkier med historiemaleriet som det øverste og landskabsmaleriet længere nede på ranglisten, og landskaberne selv var også inddelt i forskellige grader af opbyggelighed, efter de regler som de nyklassicistisk opdragede censorer opererede med. Théodore Rousseau omgik i stigende grad alle disse regler med billeder, der vendte op og ned på, hvad der var skitse, og hvad der var færdigt maleri – med den konsekvens, at hans værker blev afvist.

 

Rousseaus træk herefter er bemærkelsesværdigt: som en moderne avantgardekunstner boycotter han i 16 år Salonen og den gode smag, flytter permanent ind i Fontainebleau-skoven og, igen noget uhyre moderne, begynder at sælge sine værker fra atelieret, til de kunder som værdsætter dem. For i 1849 at ende med at blive inviteret til at udstille på Salonen igen. Kompromisløsheden betalte sig for Théodore Rousseau.

 

Kunstens kringlede vej

Det, udstillingen vil have os til at se og erkende, er, at kunsten ikke nødvendigvis er en lige vej, hvor alt falder på plads pænt og harmonisk. Tværtimod. Théodore Rousseau er på én gang akademisk skolet, anarkistisk oprørsk, panteistisk romantisk, klar over sit eget værd på kunstmarkedet og lige så higende efter anerkendelse som alle andre før og siden.

 

Og så kunne han male træer. Træer, der er som levende væsener, knudrede, troldagtige, majestætiske, truende, besjælede. Træer, som træer er, før og nu

Eikon Kunstformidling ved Tom Jørgensen

mail@eikon-kunstformidling.dk

Tlf. +45 2589 3981

CVR-nr.: 29988617

8901 Maromora Road, Glasgow